Solafskærmende glas

Ud vinduer

Hvad er solafskærmende glas?

Solafskærmende glas er et almindeligt floatglas påført en coating* der reflekterer solenergien. Glasset har lystransmittans og varmeisolerende egenskaber på niveau med en energirude, men reducerer til forskel mængden af solvarme. Solafskærmende glas kan kun anvendes som en del af en 2- eller 3-lags termorude, men kan kombineres med en række andre funktioner som personsikkerhed, lyddæmpning mv.

Solafskærmende glas produceres i forskellige varianter, og kan justeres boligens eller bygningens formål. Det kan både være neutralt af udseende med kun en lille farveforskel sammenlignet med energiglas, eller det kan være fuldt farvet, eller sørge for primært udkig og ikke indkig. Alt efter hvilken grad af solafskærmning der ønskes.

Behold udsigt og udkig

Hvad er fordelene ved solafskærmende glas?

Med solafskærmende glas bliver det termiske indeklima nemmere at styre, og vil ikke i samme grad lide af overophedning som følge af direkte (og længerevarende) sol på store glasarealer. Med solafskærmende glas kan temperaturen i en bolig nedsættes betydelig på dage med mange timers direkte sol.  

Når afskærmningen er indbygget i glas, som er et transparent materiale, får du solafskærmning kombineret med dagslys og udkig, som sammen med det termiske indeklima har stor betydning for vores velvære. 

Produkter og muligheder

Hvornår bør du anvende solafskærmende glas?

Solafskærmende glas kan med fordel anvendes i vinduer med stor solbelastning, særligt på syd- og vestvendte vinduer. Termoruder med nogle typer solafskærmende glas har en så neutral farve, at der ikke nogen særlig synsmæssig forskel fra almindelige energiruder. Solafskærmende ruder kan placeres hvor solvarme ønskes reduceret, men er ikke nødvendigt i hele bygningen.

*Coatingen er 9 ultratynde film der lægges på glasset i et vakuum vha. en magnetron sputtering proces